Dragsbæk frigiver medarbejderressourcer ved hjælp af AGV-løsning

Food
L14

Forbedret arbejdsmiljø

En førerløs truck fra Global AGV hjælper fødevareproducenten Dragsbæk i Thisted med at flytte paller med margarineblokke fra produktionen til lageret. Den selvkørende truck-teknologi mindsker omfanget af manuelle skub og sparer medarbejderne for tunge løft.


Optimeret deres arbejdsprocesser

Frigjort medarbejderressourcer

Øget konkurrenceevne

Udfordring

Tidligere har margarineproduktionen involveret mange tunge og opslidende løft for medarbejderne.

Løsning

I dag varetager den førerløse truck palleløft og -kørsel. Den ligger i fast rutefart døgnet rundt fra produktionslinjen og til lageret, hvor den placerer pallerne på et rullebånd ved en emballeringsmaskine.

Gevinst

Implementeringen af Global AGV har frigjort en mand til at kunne overvåge og observere produktionslinjen og givet et yderligere kvalitetsløft. Samtidig har det også reduceret sygedage og minimeret risikoen for arbejdsulykker.

Som en del af industri 4.0-bølgen har margarinefabrikken Dragsbæk identificeret et behov for et mere effektivt produktionsflow, hvor medarbejderressourcer og automation kombineres med henblik på maksimalt udbytte. Virksomheden har derfor valgt at optimere deres produktion ved hjælp af en automatiseringsløsning fra Global AGV, og det er ifølge Karsten Rokkedal, som er produktionschef hos Dragsbæk, en helt ideel løsning for virksomheden:

 

”AGV’en har bogstaveligt talt løftet vores produktion til næste niveau. Margarineproduktionen har tidligere involveret mange tunge og opslidende løft for medarbejderne. Nu varetager den førerløse truck i stedet palleløft og -kørsel – og det har i den grad forbedret vores arbejdsmiljø, hvor vi både har oplevet en reduktion af sygedage, men også minimeret risikoen for arbejdsulykker.”

 

Ansatte frigjort til at løfte kvaliteten

Hos Dragsbæk i Thisted har den førerløse truck-løsning ikke bare bidraget til et forbedret arbejdsmiljø, men også optimeret arbejdsprocesser og frigjort medarbejderressourcer til kritiske opgaver - og det har øget margarineproducentens konkurrenceevne.

 

”Vores førerløse truck er en gevinst for både produktionen og lageret. Den ligger i fast rutefart døgnet rundt fra produktionslinjen og til lageret, hvor den placerer pallerne på et rullebånd ved en emballeringsmaskine. Det var tidligere en manuel opgave, men AGV’en har overtaget tjansen og frigjort en mand til at kunne overvåge og observere på produktionslinjen. Vi har dermed fået flere øjne på produktionsdelen og dermed opnået et yderligere kvalitetsløft i denne del af processen”,

fortæller Karsten Rokkedal.

 

Han har hovedansvaret for den daglige drift af anlægget. Det skal holdes i gang hele tiden, de ugentlige produktionsplaner er fastlagt helt ned på minuttet. Det kræver et en høj automatiseringsgrad:

 

”Min kunde er lageret, der hele tiden skal være fyldt med de rette varer på hylderne. Derfor har vi valgt at investere i en førerløs truck. For at forblive konkurrencedygtig er det meget vigtigt, at vores medarbejdere holder et vågent øje med produktionsflowet, så der ikke opstår fordyrende produktionsstop. Og med AGV’en har vi frigjorte ressourcer til netop dette,”
siger Karsten Rokkedal fra Dragsbæk.

Interesseret i at høre mere om Global AGV?
Send os en besked, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne eller ring til os på +45 96 69 47 10.


Kontakt os

 

Vi sidder klar til at svare på dine

spørgsmål samt tage en uforpligtende

snak om mulighederne med Global AGV

i din virksomhed.

Når du udfylder formularen accepterer du samtidigt, at vi må opbevare dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik.