Simpel AGV-løsning: Automatisering på 2-3 dage
Global AGV har fjernet de tre største barrierer for at komme let og hurtigt i gang med automatisering af palletransporter.
Løsningen hedder Global AGV. En løsning, der er født ud af 30 års knowhow og teknisk erfaring med automatiseringsløsninger på tværs af brancher og industrier – og det er den helt store årsag til, at den er så simpel og brugervenlig, som den er.
Automatisering uden lang ventetid
Tre ting forhindrer mange industrivirksomheder i at automatisere logistikken på fabriksgulvet og på lageret; det plejer at være dyrt, besværligt og tage utrolig lang tid at implementere selvkørende gaffeltrucks. Sådan behøver det ikke at være. Ikke længere.
Med den fleksible Global AGV kan du nemt automatisere A-B palletransporter uanset virksomhedsstørrelse eller -type. Den førerløse gaffeltruck fra BILA løser rutineopgaver og eliminerer flaskehalse og produktionsstop nemt og effektivt, hvilket frigiver værdifulde ressourcer til fx kvalitetssikring.
LEGO® MINDSTORMS®, 50 standardblokke og stor automationserfaring
Den helt store fordel ved Global AGV er, hvor simpel og brugervenlig den er.
Årsagen til, at den er så simpel, findes i moderselskabet BILA A/S. Som Skandinaviens største automationsvirksomhed har BILA i 30 år været med til at automatisere den interne logistik hos mange nationale og internationale virksomheder. Og det er den praktiske erfaring og tekniske knowhow, der er opbygget gennem årene, som danner fundamentet for Global AGV.
Global AGV er med andre ord født ud af automatiseringsverdenen, hvor vi har taget det bedste af det bedste og samlet det i et simpelt og brugervenligt system.
”Med utallige installationer i bagagen – fra enkelte stand-alone produkter til store og komplekse projekter – forstår vi om nogen, de udfordringer kunden støder på i forbindelse med et automatiseringsprojekt. At få succes med automatisering handler om at kigge på virksomhedens start- og slutpunkt, og hvad der skal ændres rent mindsetmæssigt for at nå i mål på bedste vis”
fortæller Kim Rimer Andersen, Product Manager, Global AGV.
Resultatet er en selvkørende gaffeltruck med et LEGO Mindstorm-lignende setup: en drag and drop opbygning med mere end 50 standardblokke, du nemt kan implementere i opbygningen af flows- og rutekombinationer. Du behøver dermed hverken specialkompetencer eller PLC programmører, når du installerer en Global AGV. Et par dages oplæring af dine medarbejdere er alt, du behøver.
60% besparelser
AGV-løsninger er ikke længere forbeholdt store virksomheder med kæmpe budgetter. Med Global AGV er optimering af intern transport ikke længere et kæmpe projekt, men noget, det kan implementeres på under en uge – og så endda med 60% besparelse på dag-til-dag performance.
Og Global AGV er den enkleste stand-alone logistikløsning på markedet. AGV’en er nem at installere og kan betjenes af alle. Takket være den simple software og det intuitive interface tager det i gennemsnit kun et par dage at installere og idriftsætte maskinen. Grundet dens fleksibilitet kan den moduleres og tilpasses dine krav, hvilket gør den let at integrere i dit eksisterende produktionsmiljø.
For øget fleksibilitet er maskinen udstyret med dual-mode teknologi, som muliggør øjeblikkeligt skift mellem automatisk og manuel betjening. Alt i alt er Global AGV perfekt i et dynamisk produktionsmiljø med mange A-B palletransporter.
”AGV-løsningen er et godt eksempel på nytteværdi i det samlede produktionsflow. Den selvkørende truck passer stort set sig selv og kører uden problemer på de veldefinerede ruter fra A til B. Det er nemt, enkelt og ligetil. Vi kan uden større besvær få ændret i køreruten eller andre funktioner, så AGV-løsningen kan tilpasses, hvis den fx skal køre længere eller stable på nye måder”,
fortæller teamleder Allan Poulsen fra Arla Foods i Rødkærsbro.
Interesseret i at høre mere om Global AGV?
Send os en besked, så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne eller ring til os på +45 96 69 47 10.
Kontakt os
Vi sidder klar til at svare på dine
spørgsmål samt tage en uforpligtende
snak om mulighederne med Global AGV
i din virksomhed.